Cashmere geden leverer den skønneste bløde uld

I det barske klima i de mongolske bjerge lever cashmere geden (capra hircus). Her svinger temperaturen fra minus 50 grader om vinteren til plus 38-40 grader om sommeren.

Uldens kvalitet er meget afhængig af dette barske og kolde klima, da ulden kun under disse ekstreme klimaforhold kan udvikle strå tilstrækkelig lange til at spinde. Cashmere er kendt for sin temperaturregulerende egenskab, og den udgør simpelthen den beskyttelse, som er nødvendig for at geden kan overleve på de højtliggende Mongolske plateauer, hvor det er vinter 7 måneder om året.

cashemere-ged

Om foråret, når temperaturen stiger, begynder gedernes naturlige fældningsperiode, og et større sorteringsarbejde påbegyndes. I nogle egne i Mongoliet plukkes ulden fortsat med håndkraft, på den måde er det nemmere at frasortere de længste hårstrå, den fineste kvalitet. Den Mongolske uld regnes for verdens bedste cashmere kvalitet. Den har den længde og krusning i håret, som giver både styrke og blødhed.

Cashmere er en værdifuld råvare, som på mange måder kan sammenlignes med guld. Ligesom der er forskellige kvaliteter af guld (karat), således er der også mange forskellige kvaliteter af cashmere.

Hobnob Copenhagen cashmere bliver spundet og forarbejdet i Mongoliet, og produceret i Shanghai. Hobnob Copenhagen forhandler kun den bedste kvalitet, 100% superior cashmere.

Opdaterer…
  • Ingen produkter i kurven.